Live-blogging: Helles replik
9. september 2007
Tak for en dejlig debat!
Denne kongres sender et stærkt signal.
Ligestilling er en socialdemokratisk hjertesag.
Den hverdagspolitik der handler om børnehaver, ældre og arbejdsmarked er også ligestilling.
Vi kan næsten ikke finde ord for vores foragt for de mennesker der tjener styrtende på menneskehandel!
Vi vil ikke bare lade stå til over for de sociale tragedier der sker omkring os. Vi vil hele tiden søge ny vide for at løse de udfordringer vi står over for.
Vi har også snakket sundhedspolitik. Vi har fået beskrevet sundhedsvæsenets paradokser. Mens befolkningen beder om mere kvalitet, vil regeringens prioriteringer komme til at koste menneskeliv. Det kan vi gøre langt langt bedre!
Vi vil samarbejde med alle, der vil et nyt flertal!
I et væk tales der om meningsmålinger. Vi holder hovedet koldt, og vi ved at valg afgøres i valgkampen og på valgdagen. Det er den måde vi ser på meningsmålinger.
Der er kommet et nyt parti og det har resulteret i at befolkningen bliver overdynget med tal og milliarder, som kan være svært at forholde sig til.
Og så er der Dansk Folkeparti, som har valgt magten frem for velfærden.
Kan I huske kommunalvalget? Kan I huske at medierne og kommentatorerne mente at vi - og særligt jeg selv - lige så godt kunne aflyse valget og bure os inde? Kan I huske hvordan det gik? Vi gik ud og overbeviste vælgerne om at vi har de bedste bud. Det kan vi gøre igen!
Danmark kræver en ny ansvarlighed og et nyt flertal. Politik handler om valg - man kan ikke få det hele. Det er meget ansvarligt når vi siger at “med os får I ikke nogen skattelettelser”.
Nogen af de skader der sker i disse år, bliver vanskelige at rette op på. Men det skal ikke forhindre os i at sige: “Vi har ambitionerne! Vi vil vende den udvikling”.
Den kommende valgkamp vil helt sikkert fokusere på vores partis ledelse. For vi er ikke som Fogh, Bendtsen og Kjærsgaard. Og det skal vi heller ikke være.
I vores partis ledelse har vi i alt ni børn. Det betyder uendelige mængder vasketøj. Men samtidig med vasketøjet er vi parate til at påtage os anvsvaret for Danmarks fremtid.
Så hvis danskerne vælger et nyt flertal, så får de nye ansigter, ja. De får også en ny politik. Hvis ikke, så er jeg bange for at Danmark holder op med at være noget særligt!
Den næste valgkamp bliver benhård og der vil helt sikkert være masser af personlige angreb. Og de vil sikkert forsøge at splitte os - for det plejer de jo. Men vi har solidariteten og den skal vi vise i valgkampen.
Vi har hinanden. Og vi har vores store, dejlige parti. Vi har 50.000 medlemmer, som er villige til at møde danskerne i opgangen og på gaderne og overbevise dem om at vi har en bedre politik end regeringen.
Vi skal brænde for - og de gør vi - at sikre at velfærd er for de mange! Det er vores budskab til danskerne: Kom med og lad os igen tage ansvar for Danmark. Fortsat god kongres!








Skriv en kommentar
Tilladt HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>
Trackbacks | Abonner på kommentarer